Your browser has been removed from Web standards. Your experience might not be as we indended. ☹
Click here to download the latest version of Microsoft Edge
DFDS anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af hjemmesiden. Læs mere     
BACK

Fokus på Norge - vores databeskyttelsespolitik

Hos DFDS er vi forpligtede på at beskytte og respektere dit privatliv.

Denne politik forklarer, hvornår og hvorfor vi indsamler personoplysninger i dette projekt, og hvordan vi bruger og opbevarer disse oplysninger på en sikker måde.

Vi kan fra tid til anden ændre denne politik, og du bør derfor tjekke denne side med mellemrum for at sikre, at du kan acceptere eventuelle ændringer. Ved at deltage accepterer du at overholde denne politik.

Eventuelle spørgsmål vedrørende denne politik og vores samlede privatlivspraksisser skal sendes via e-mail til privacy@dfds.com eller ved at skrive til os på nedenstående adresse. Alternativt kan du ringe til os på +45 33 42 30 00.

Da vi bruger cookies, bør denne politik læses i sammenhæng med vores cookiepolitik for at indhente yderligere oplysninger om disse cookies, og hvordan vi bruger dem. Cookiepolitikken kan findes her https://www.dfdsseaways.dk/cookies. Denne politik skal endvidere læses i sammenhæng med eventuelle gældende konkurrencevilkår og -betingelser.

DFDS indsamler og behandler personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR). Denne Spotlight-databeskyttelsespolitik indeholder ikke en udtømmende redegørelse for GDPR. Som følge heraf er DFDS berettiget til at indsamle og behandle personoplysninger ud fra bestemmelserne i GDPR, også hvor disse ikke er beskrevet og/eller gentaget i denne Fokus på Norge-databeskyttelsespolitik.

Hvem er vi?

DFDS A/S, Sundkrogsgade 11, DK-2100 Copenhagen, DENMARK. Vi er den dataansvarlige (som defineret i GDPR).

Hvilke personoplysninger indsamles der fra dig og hvordan?

Vi anmoder om dit navn og din e-mailadresse på Fokus på Norge-websitet.

Andre oplysninger (f.eks. den enhed, du bruger, den webbrowser, du bruger, og din geografiske placering etc.) kan også indsamles af Google Analytics, som vi bruger til at overvåge spiltrafik og brugeradfærd.

Hvorfor indsamles der personoplysninger, og hvordan bruges disse?

Der er tre grunde til, at vi indsamler personoplysninger og bruger cookies:

  1. Præmietrækning
    Vi skal bruge dit navn og din e-mailadresse, så vi kan kommunikere med dig i forbindelse med konkurrencepræmierne via den e-mailadresse, du har oplyst.
  2. Mailingliste til marketingbrug
    Med dit udtrykkelige samtykke gemmer vi de af dig fremsendte oplysninger til markedsføringsformål. Vi vil gerne lejlighedsvist holde dig opdateret om specialtilbud, begivenheder, nye produkter etc. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Du kan når som helst afmelde dig mailinglisten ved at klikke på afmeldingslinket nederst i hver e-mail.
  3. Cookies
    Da vi bruger cookies, bør denne politik læses i sammenhæng med vores cookiepolitik for at indhente yderligere oplysninger om disse cookies, og hvordan vi bruger dem. Cookiepolitikken kan findes på https://www.dfdsseaways.dk/cookies. Denne politik skal endvidere læses i sammenhæng med eventuelle gældende konkurrencevilkår og -betingelser.

Hvor opbevares personoplysningerne, og hvor længe gemmer vi dem?

Spotlight-websitet hostes på sikre cloudbaserede servere, som er placeret inden for EU.

Dit navn, din e-mailadresse og dine præferencer opbevares i en krypteret database på et sikkert sted inden for EU.

Det er vores politik at opbevare sikkerhedskopier af personoplysninger i højst 2 måneder efter kampagnens afslutning med henblik på at imødegå systemnedbrud, hvorefter personoplysningerne slettes.

Hvem har adgang til dine personoplysninger?

Vi hverken sælger eller udlejer dine personoplysninger til tredjeparter.

Vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjeparter til markedsføringsformål.

Dit navn og din e-mailadresse tilføjes vores foretrukne CRM-system og e-marketingplatforme, som er sikre og overholder den gældende EU-databeskyttelseslovgivning og EU-US Privacy Shield.

Vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjeparter, så de kan bruge dem til deres egen direkte markedsføring, medmindre du har bedt os om det, eller vi er pålagt at gøre det i henhold til loven (for eksempel en retskendelse eller med henblik på forebyggelse af svig eller anden kriminalitet).

Vi kan overføre dine personoplysninger til en tredjepart som en del af et salg af dele af eller hele vores virksomhed eller aktiver til en tredjepart eller som en del af en rekonstruktion eller reorganisering af virksomheden, eller hvis vi er forpligtet til at videregive eller dele dine personoplysninger for at overholde eventuelle juridiske forpligtelser eller håndhæve eller anvende vores betingelser for brug eller for at beskytte vores supporteres og kunders rettigheder, ejendom eller sikkerhed. Vi vil dog træffe forholdsregler for at sikre, at dine privatlivsrettigheder fortsat beskyttes.

Dine valg:

Du kan selv vælge, om du ønsker at modtage markedsføringsmateriale fra os. Du modtager kun markedsføringsmateriale fra os, hvis du har givet dit udtrykkelige samtykke til dette. Hvis du ikke ønsker at modtage direkte markedsføring fra os om vores seneste produktet og tjenester, så kan du afmelde dig ved at klikke på afmeldingslinket nederst i e-mailen.

Vilkår og betingelser for præmietrækning:

For at deltage i præmietrækningen skal du være mindst 18 år gammel og registrere dig ved at bruge dit navn og din e-mailadresse. Vi skal bruge dine personoplysninger (dit navn og din e-mailadresse), så vi kan kommunikere med dig i forbindelse med konkurrencepræmierne via den e-mailadresse, du har oplyst.

Deltagelse i præmietrækningen er ikke betinget af køb. Medarbejdere i DFDS er ikke berettigede til at deltage. For at indløse præmien skal du være mindst 18 år gammel eller rejse med en juridisk værge.

Præmier:

Vi trækker én vinder af Booking.com-voucherne i hvert land, hvor vi har platformen.

Vinderen udtrækkes vilkårligt blandt alle deltagere i konkurrencen den 30. maj 2019. Vinderen kontaktes direkte via e-mail.

Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller sælges. Præmien kan ikke forlænges eller kombineres med andre rejsetilbud.

Offentliggørelse/vindere:

Alle vindere og deltagere i konkurrencen modtager en e-mail med oplysninger om præmien. Hvis du ikke modtager en e-mail, så tjek din junkmail eller dit spamfilter.